Derfor er det sociale medie Cynk et 22 mia. selskab uden nogen medlemmer

Der har på det seneste været rigtig meget omtale omkring den amerikanske virksomhed Cynk Technology Corp. (CYNK) i USA på blandt andet CNBC og Bloomberg. Og nu har jeg lige læst denne artikel fra Berlingske: Læs artiklen.

Hvordan kan en virksomhed med én ansat, ingen omsætning og et underskud på 1,5 mio. dollars være værdisat til, hvad der svarer til 22 mia. danske kroner? Det skal jeg fortælle dig, og jeg kan også fortælle dig, hvordan det ender. Der har været så mange diskussioner på næsten alle finansielle medier om, hvordan dette kan lade sig gøre, men det er egentlig ikke særlig kompliceret, og det er faktisk ikke noget nyt. Dette er forekommet flere gange uden at få så stor en opmærksomhed. Lad mig starte med at fortælle dig, hvordan det ender. Tag et kig på grafen nedenunder af virksomheden LEXG:

Pump and dump aktien LEXG

 

Denne aktie steg fra få cents til næsten 11 dollars på halvanden måned og sluttede med et gevaldigt krak. Sådan vil CYNK ende, og jeg ville ønske, at jeg kunne shorte den, men der er simpelthen ikke nogle brokere i USA, der har aktier at shorte, så jeg må kigge på sidelinjen sammen med alle andre, der ønsker det samme..

Cynk er en klassisk pump-and-dump aktie. Har du set Wolf of Wall Street? Hvad der skete i denne film foregår overraskende stadig og i stor grad. Aktiekursen på Cynk har intet som helst at gøre med deres “sociale medie”. Aktien VIL ende som LEXG gjorde i ovenstående graf. Du får lige et eksempel mere på endnu et tidligere pump-and-dump:

penny aktie jamn

 

Så hvordan foregår disse pump-and-dumps så? Er det virkelig folk, der sidder og ringer til fremmede for at få dem til at købe aktien ligesom i Wolf of Wall Street? Måske, men de tider er næsten forbi. Idag bliver disse penny aktier, der pludselig springer ud, promoted via sociale medier og e-mails af penny stock promotere, der på uetisk vis enten selv har en position i aktien eller bliver betalt af ejeren. Om det enten er ejeren eller promoteren, er indehaveren af en stor del af aktierne klar til at dumpe hele sin position og tjene gevaldigt på svindelnummeret.

Penny aktier er en hel anden verden end alle andre listede aktier, hvor omsætning, P/E værdi, bundlinjer og fremtidsstrategier er altafgørende. Derfor er de fundamentale faktorer i dette selskab fuldstændig ligegyldigt. Det eneste spørgsmål der er nu, er hvornår promoterne er klar til at dumpe aktien, så alle de vildledte investorer taber store formuer, og promoterne får millioner af kroner i lommen.

1 Comments

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!