Hvordan jeg gik glip af et afkast på 80% og kun fangede 6%

I dag har været en god tradingdag på trods af, at jeg kiksede i det. Min trading var i stor grad frygtbaseret, men jeg har simpelthen set for mange ting med de her penny aktier, at jeg ikke kan være andet. Der var én handel idag i aktien Newlead Holdings Ltd. (NEWL), som jeg undervurderede i stor grad. Her er den:

Graf over aktien NEWL

 

På en enkelt dag har NEWL køberne formået at besejre og nedkæmpe hver enkelt sælger/shortsælger, hvilket har skabt en formidabel og rettere sagt uægte stigning på forbløffende 103,23%. Og jeg fangede kun 6%.

Det forbløffende ved denne aktie var idag, at der ingen nyhed var til at bakke denne enorme stigning op. Ja, de har offentliggjort, at de vil lave et split på 50:1, men det er som regel et dårligt signal om, at bestyrelsen prøver at pumpe kursen negativt op for at forblive listet på Nasdaq børsen og ikke ende som en subpenny. Dette var også en af grundene til, hvorfor jeg tradede, som jeg gjorde.

På grafen ovenfor har jeg markeret mit indgangspunkt og udgangspunkt. Min motivation for at træde ind var rent og skær fordi, aktien brød ud til et nyt højdepunkt for dagen samt forrige dag. På dette tidspunkt var aktien allerede oppe med ca. 26%, så man kan sige, at der var lidt spekulation over det. Men igen, jeg har set penny aktier stige meget højere end dette på en enkelt dag, og sammen med det faktum at NEWL kun har en markedsværdi på 12,7 mio. dollars, var jeg forholdsvist sikker på, at der var meget potentiale opad. En anden grund til at jeg hoppede ud så hurtigt igen er, at der tidligere har været mange problemer med NEWL, når de har haft så store stigninger på enkelte dage. Handlen er flere gange blevet halted pga. undersøgelse lavet af SEC med mistanke om kunstige kurspump. Derudover var jeg bange for, at denne kraftige og hurtige stigning ville være et kort morning spike, og aktien derefter ville falde ned igen og evt. i minus.

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!