Markedet er ligesom poker

Mark Minervini giver en god pointe: Markedet er ligesom poker i den forstand, at det mest vigtige element til succes er at vide, hvilket bord man skal sidde ved. Alt for ofte fokuserer mange tradere på, om de skal hold’em eller fold’em, men hvor de faktisk sidder ved det forkerte bord.

Hvordan kan vi sidde ved det forkerte tradingbord? Her er nogle adskillige variationer:

  • Du er momentumtrader, og du handler et langsomt, lavtvolatilt marked.
  • Du er trendtrader, og du handler et omskifteligt og svingende marked.
  • Du er en researchorienteret ”big picture” trader, og du bliver fanget i de kortsigtede kursbevægelser.
  • Du er en begavet kortsigtet trader, og du er fanget i et langsigtet blik på markedets retning.
  • Du er contrarian trader, og du bliver kørt over af retningsbestemte strømme med høj volumen.
  • Du er en uafhængig tænker, men du bliver distraheret og påvirket af andres meninger.
  • Du er en trader, der er god til at læse de andre spillere ved bordet, men du er isoleret fra andre tradere.

Fortsæt med at læse

Effekten af gearingsniveauet på markedet

S&P 500 indekset er mere end tredoblet siden lavpunktet i 2009 og ligger nu langt over toppen af finanskrisen. Dette har været som følge af Fed’s forsøg på at genopbygge skaderne af den fatale finanskrise, og det har i stor udstrækning bragt historisk lave renter med sig. Renten har været faldende siden starten af 1980’erne, og det lave niveau de sidste to årtier har stærkt været med til at inflatere aktieværdiansættelserne. Lave renter forstærker markedsbobler, fordi de øger incitamentet til at tage mere risikovillige investeringer i stedet for at spare pengene op i banken.

Disse rekordlave renter har opmuntret spekulanter til at låne på margin og derved geare deres køb af aktier, ligesom de har gjort de sidste to bobler og før krakket i 1929. Nedenstående graf viser sammenhængen mellem gearingsniveauet på markedet og de to seneste markedskrak, og hvor vi befinder os lige nu.

NYSE-margin-debt-SPX-growth-since-1995

 

Husk, trenden er din ven, indtil den ikke er det.