Afstemningen om retsforbeholdet d. 3. december

I 2000 havde Danmark en folkeafstemning om Euroforbeholdet, som endte med et nej. D. 3. december afholdes endnu en afstemning om et EU-forbehold, denne gang retsforholdet og samarbejdet med det europæiske politisamarbejde, Europol. Danskerne er igennem de seneste uger blevet bombarderet med ja- og nej-argumenter fra diverse politikkere, eksperter og andre kyndige. Det har været og er en heftig debat, og vi træder nu ind i slutspurten inden afstemningen. Skal Danmark stemme ja eller nej?

Den helt store debat på området har været emnet om suverænitet. Vil et nej skubbe Danmark længere ud på planken til at hoppe i det store centralistiske hav ved navn EU? Ja-siden har de seneste uger argumenteret for et stærkt nej til dette spørgsmål, men er det nu helt rigtigt? Liberal Alliance har ført deres argumenter ved at minde os om, at en afskaffelse af retsforbeholdet i praksis vil give magten til de 29 medlemmer af Europaudvalget, hvor det blot kræves et flertal af stemmerne i Folketinget at afgive yderligere suverænitet til EU. Nu fungerer det sådan, at der skal et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer til for at afgive suverænitet (eller via en folkeafstemning). En ændring af dette vil jeg kalde afkald på suverænitet.

Ja-siden har samtidigt postuleret med, at Danmark vil stå fuldstændigt ude for politisamarbejdet Europol, samt at vi bliver et udbredt helle for forbrydere, hvis det bliver et flertalligt nej d. 3. december. Det glemmes dog ifølge DF, at vi allerede er en del af samarbejdet i modsætning til eksempelvis Norge, og det øger mærkbart sandsynligheden for opnåelsen af en parallelaftale efter et nej. De andre EU-lande har jo heller ikke lyst til, at Danmark bliver et helle for forbrydere.

Asylområdet har også haft sit indtryk på debatten. Vi stemmer om, hvorvidt et flertal i Folketinget kan lade EU bestemme Danmarks asyl- og udlændingepolitik. Siger vi ja torsdag, er der intet længere juridisk til hindrer for, at EU kan overtage asyl- og udlændingepolitikken. I dag står retsforbeholdet i vejen for dette.

Så er der spørgsmålet om erhvervslivets fordele ved et ja samt emnet om frihandel, økonomisk samarbejde og fri bevægelighed. Regler, som gør det lettere eksempelvis at inddrive pengekrav på tværs af grænser samt håndtere grænseoverskridende konkurser er uden tvivl gavnende for markedet og det danske erhvervsliv. Det er såmænd bare ærgerligt, at dette spørgsmål ikke vejer mest i debatten. Det skal nærmere ses som endnu et skridt i retning af en magtkoncentration, hvor magten flyttes længere væk fra borgerne og tilmed i et mindre demokratisk system.

Ønsker vi, at Danmark afgiver mere magt til EU?

1 Comments

  1. Jeg tror ikke det vil være godt for DK
    Tror på selvbestemmelse og vi ser jo gang på gang ledere der IKKE kan blive en enige i svære og tunge spørgsmål. ….

    Reply

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!