Tabsaversion og narrow framing: Hvordan de to kan have betydelige konsekvenser for din økonomi

Dette blogindlæg vil handle om to begreber kendt som tabsaversion og narrow framing. Lad os starte med at sætte et scenarie op. Antag, at du fik muligheden for et væddemål på plat eller krone, hvor du ville få 200 kr. på plat eller skulle betale 100 kr. af egen lomme, hvis mønten slår krone. Den rationelle adfærdsteori, som bliver undervist i alle moderne økonomiske teorier, vil utvivlsomt indikere, at den rationelle person ville tage imod væddemålet. Men er det nu helt korrekt? Daniel Kahneman’s prospect theory benævner, hvordan tab har en betydeligt større psykologisk påvirkning på os mennesker, end en gevinst har. Undersøgelser har vist, at mange mennesker ikke vil tage imod væddemålet, medmindre den potentielle gevinst er over dobbelt så stor som det potentielle tab. Effekten er endnu større, hvis vi taler større beløb. Hvis en person dog havde muligheden for 100 af disse væddemål, ville enhver rationel person tage imod det, men ikke, hvis det blot er det ene væddemål. Det er det, som kaldes narrow framing: hvor man fokuserer på den ene situation uden at kigge op og se det store billede. Tag et kig på nedenstående tabel.

Tabsaversion og narrow framing eksempel

Som du kan se i tabellen har væddemålet en forventet værdi på 50. Dog er ét kast ikke noget værd for vores person, fordi han føler, at smerten ved at tabe en krone er dobbelt så stor som glæden ved at vinde en krone. Efter en omskrivning af væddemålet kommer vi frem til en forventet værdi på 0 som en illustration af vores persons tabsaversion.

Ved to kast ser det dog anderledes ud. Chancen for at tabe er røget ned til 25%. De to ekstreme udfald (tab 200 og gevinst 400) udlignes i værdi, da sandsynligheden er lige stor, og tab vægtes dobbelt så højt som gevinst. Men ét tab og én gevinst er positiv, og derfor er væddemålet i sig selv positivt. Nu kan man begynde at se omkostningen ved narrow framing og fordelen ved det magiske ved mange konsekutive væddemål. Individuelt set er de to væddemål intet værd for vores person. Men så snart de er samlet i ét væddemål, så er de tilsammen 50 kr. værd. Som du kan se i tabellen, bliver det endnu bedre, så snart der er tre kast osv.

Det at være tabsavers, som vores person her, kan altså koste dig mange penge. Den eneste grund til, at man ikke skulle tage imod væddemålet, er hvis man er tæt på sit dødsleje, og dette var det sidste væddemål, man kunne tage. Selvfølgelig er chancen lille for, at du vil blive tilbudt et sådant væddemål igen, men du vil i fremtiden have mange muligheder for at stå over for attraktive satsninger med indsatser, som er meget små i forhold til din formue. Du vil gøre dig selv en stor økonomisk tjeneste, hvis du ser hvert eneste lille væddemål som en den af en lang række væddemål, hvilket vil få dig betydeligt tættere på økonomisk rationalitet: you win some, you lose some. Hovedmantraet er at styre den følelsesmæssige respons, du laver, når du taber. Kort sagt, bør du altid tage imod et gamble, der har en forventet positiv værdi.

Det er ikke umuligt at følge dette råd. Erfarne tradere på finansmarkederne lever efter det hver evig eneste dag, og de beskytter sig selv mod smerten ved at tabe via ”broad framing”. Det handler om at tænke som en trader. Det handler om at blive overbevist om, at man ”gør dette hele tiden” (ligesom en trader), og behandle hver eneste situation som en af mange monetære beslutninger, der tilsammen vil udgøre en ”portefølje”. Broad framing vil formindske den følelsesmæssige reaktion mod tab og forøge ens villighed til at tage risici.

Kombinationen af tabsaversion og narrow framing kan være en dyr bekostning. Som privatinvestor kan man undgå denne forbandelse og opnå broad framing samt spare tid og smerte ved at reducere de antal gange, man kigger på, hvor godt ens investeringer klarer sig. Det dagligt at følge sine investeringers svingninger er en tabsgivende affære, fordi smerten ved de små og hyppige tab overgår glæden ved de små og hyppige gevinster. Én gang i kvartalet er mere end nok for den typiske privatinvestor, der har svært ved at tænke som en trader. Samtidig med at det forøger den følelsesmæssige livskvalitet, vil en forsætlig undgåelse af eksponering over for kortsigtede udsving forbedre både kvaliteten af ens beslutninger og udfald. De investorer der følger dette råd vil sandsynligvis være mindre risikoaverse og ende rigere. Tilsammen ved det betydeligt forbedre din finansielle præstation.

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!