Problemet med alternative investeringer

Alternative investeringer har fået sat fut under sig de seneste par år. Ekstremt lave og sågar negative renter samt et oppustet og dyrt aktiemarked og et ekstremt fokus på bæredygtighed og energirigtige løsninger har fået pensionskasser, investeringsforeninger og selv privatinvestorer til at gå væk fra aktier og obligationer og over i alternative investeringer. Disse alternative investeringer indebærer eksempelvis direkte udlån til små og mellemstore virksomheder, direkte investeringer i infrastrukturprojekter og byggeprojekter, venturekapital, vin, kunst osv. De sidste par år er mængden af kapital allokeret til venturekapitalister og business angels, der konkurrerer om de gode investeringer, eksploderet, ikke bare i Silicon Valley, men også i Danmark. Børsen skrev for et par tilbage, at pensionskasserne ser en knaphed på de udbudte globale energiprojekter grundet den enorme konkurrence, hvilket har skruet prisen gevaldigt op. Dette kunne godt udløse et problem.

Investeringer i alternative projekter kræver en helt anden viden og engagement, end den konventionelle investor i pensionskassen eller privatinvestoren besidder. Det er mit indtryk, at mange af disse investorer ikke selv kan formulere og definere hvilke ricisi, der følger med. Finanstilsynet har samme bekymring. Den øgede interesse i infrastruktur- og energiprojekter øger samtidig investorernes eksponering mod udviklingslandene, som lige nu generelt set er præget af enorme gældsbyrder. Der er intet galt i at investere i udviklingslandenes stigende velstand, men det er indlysende, at det medbringer en øget risiko. Derudover er det ekstremt svært at beregne den reelle og indre værdi af et energiprojekt, der ikke er startet endnu, hvor dette har været porteføljemanagerens fordel, når han/hun har investeret i traditionelle aktier og obligationer.

Den anden store udfordring er, at disse investeringer er ekstremt illikvide og mange af især infrastrukturprojekterne indebærer som regel en holdetid på måske 20-25 år. Det samme kan man sige om vin- og kunstinvesteringerne. Det er svært at få til at passe ind i det kortsigtede marked, som finansindustrien nu er præget af, og der befinder sig en risiko, hvis investorer betragter investeringerne som sådan. For den utålmodige investor kan det helt sikkert betyde nedskrivninger.

For privatinvestorer er det sværere at sammenligne de hedgefonde og private equity fonde, som de potentielt kunne sætte deres penge i grundet den anderledes gebyrstruktur og kompleksitet. Den manglende gennemsigtighed øger risikoen her.

Den manglende direkte involvering i styringen af projekterne hæver også en risiko, som man normalt ikke ser hos noterede investeringer. Aktionærer i børsnoterede selskaber besidder en stemmeret, men når vi har med alternative investeringer at gøre, er denne stemme ikke helt så klar. I nogle tilfælde kan investorerne udnævne bestyrelsen, men det kræver, at de er store aktionærer. Måske kan de udnævne medlemmer til en rådgivningskomite eller slå sig sammen, men det kan i nogle tilfælde resultere i, at investeringen bliver likvideret.

Om de alternative investeringer udgør et paradigmeskift i investeringsverdenen vides ikke endnu. Men hvis denne trend fortsætter, og renterne forbliver lave og aktiemarkedet volatilt i et stykke tid endnu, så kræver det en stor tilpasning i kapitalforvaltningsindustrien samt privatinvestorernes ekspertise inden for disse alternative områder.

alternative investeringer modsat aktier og obligationer

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!