USA’s præsidentvalg og frihandlen

Retorikken om USA’s situation i forhold til verdens samhandel har taget en stor del af debatten og præsidentkandidaternes standpunkter det sidste stykke tid af valgkampen i USA. Donald Trump truer med at smække en 45% afgift på import fra Kina og få de amerikanske virksomheder til at trække deres forretning tilbage til landet. Bernie Sanders taler stolt om sin modstand mod alle former for handelsaftaler, både fortidige og fremtidige. Og Hillary Clinton, der før støttede Den Transatlantiske Frihandelsaftale (TTIP), er nu imod den.

USA begyndte i 1980’erne gradvist at åbne op for verdenshandlen, og det gik for alvor stærkt, da Bill Clinton underskrev the North American Free-Trade Agreement (NAFTA) med Mexico og Canada. Siden da er importen fra Mexico fordoblet fem gange og eksporten til Mexico 3,5 gange, hvilket medførte et underskud på betalingsbalancen på 23 mia. dollars. Fortsæt med at læse