USA’s præsidentvalg og frihandlen

Retorikken om USA’s situation i forhold til verdens samhandel har taget en stor del af debatten og præsidentkandidaternes standpunkter det sidste stykke tid af valgkampen i USA. Donald Trump truer med at smække en 45% afgift på import fra Kina og få de amerikanske virksomheder til at trække deres forretning tilbage til landet. Bernie Sanders taler stolt om sin modstand mod alle former for handelsaftaler, både fortidige og fremtidige. Og Hillary Clinton, der før støttede Den Transatlantiske Frihandelsaftale (TTIP), er nu imod den.

USA begyndte i 1980’erne gradvist at åbne op for verdenshandlen, og det gik for alvor stærkt, da Bill Clinton underskrev the North American Free-Trade Agreement (NAFTA) med Mexico og Canada. Siden da er importen fra Mexico fordoblet fem gange og eksporten til Mexico 3,5 gange, hvilket medførte et underskud på betalingsbalancen på 23 mia. dollars.

Så meldte Kina sig ind i WTO i 2001, og USA begyndte for alvor at importere ”Made-in-China” produkter. Den kinesiske import gik fra at udgøre 1% af BNP i 2000 til 2,7% i 2015. Kina begyndte derfra at opbygge en valutareserve på næsten 4 billioner dollars for at vedligeholde fastkurspolitikken med dollaren. Uanset hvad, har den billige import været en ekstra fortjeneste for de amerikanske forbrugere. De to økonomer, Robert Lawrence og Lawrence Edwards har regnet ud, at handlen med Kina har bragt 250 dollars om året i lommen på hver amerikaner frem til 2008. Det har især gavnet den fattigere del af befolkningen, da de fattige bruger en større del af deres indkomst på goder end de rige.

Handlen med Kina har samtidig bragt nye markeder til USA. USA’s salg af biler til Mexico er steget fra 10 mia. dollars i 1993 til 70 mia. dollars i 2013. Arbejdsfordelingen er blevet sådan, at de mindre krævende opgaver bliver gjort tættere på den sydlige grænse og de mere komplekse opgaver i indlandet. Eksporten til Kina er steget 200% mellem 2005 og 2014 særligt inden for landbrug, luftfart og bilindustri. Det svære ved handel er dog, er det er svært direkte at se fordelene, da de er spredt mellem forskellige kredse som forbrugerne, eksportørerne og de arbejdere, der måske ikke indser, hvor meget af det, de laver, bliver eksporteret til udlandet.

I 2008 udtalte Paul Krugman dog, at den store handel med udlandet sandsynligvis forårsager en større ulighed i USA, og i 2013 viste en af hans modeller, at handlen med fattige lande sænkede de ufaglærte arbejderes løn med 10% i 2011, hvilket kun var 2,7% i 1979. Den amerikanske fabriksproduktion begyndte samtidig at falde drastisk i starten af 2000, da importen fra Kina for alvor tog fart. Dette kan dog ikke kun tilskrives samhandlen, da der er mange andre faktorer i spil. Den teknologiske udvikling er i større grad hovedskurken i at sænke beskæftigelsen i fremstillingserhverv. Produktiviteten er steget drastisk.

En anden bemærkelsesværdig betragtning er, at de jobs som ryger ud af fremstillingsindustrien ikke kommer over i andre jobs, som man kunne håbe på. Det er blevet vist, at beskæftigelsen falder mindst 1-til-1 med de jobs, som tabes til udlandet. Det er en effekt af, at ufaglærte arbejdere, der er heldige at finde nye jobs, tenderer til at finde lignende og lige så sårbare stillinger. Der er altså tale om, at denne immobilitet i bund og grund er en effekt af, at det amerikanske arbejdsmarked er relativt lukket over for arbejdere uden uddannelse.

Handelsskeptikernes argumenter i den nuværende politiske debat læner mod, at folk havde det bedre før 80’erne, da væksten var høj og protektionismen ligeså. Dog er levestandarden i dag langt højere. Handelsbarrierer er en nytteløs og selvdestruktiv måde at hjælpe de ufaglærte på.

 

frihandel-trump

1 Comments

  1. Hej Oliver Jeg er tildels enig, for det første er det meget mere end 250$, for det andet er der ikke tvivl om at frihandel gavner Økonomien. Men Usa har altså ikke gjort sit arbejde godt nok, FX ved at have meget høje skatter på Virksomheders overskud, det gør Fx at Apple har Mange Hundrede Mia $ stående ubeskattet i Udlandet (og mange andre firmaer tilsvarende), Usa er verdens største hjemme marked og derfor er der mange virksomheder som ikke kan/vil anstrenge sig for at komme ind på Udlandske markeder, det er besværligt, man skal sætte sig ind i sprog/kultur/lovgivning MM, man skal måske tilpasse sine produkter til lokal smag/efterspørgsel MM. Så er det nemmere bare at producere til sit hjemme marked, hvor sprog,love,regler MM er velkendt og lige til at gå til. Evt. med produktion i Mexico,Kina . Usa er ikke udsat for valuta manipulation, snyd og unfair konkurrence. Hvorfor ?, Jo fordi Usa har handelsunderskud over for stort set alle lande ? Ikke kun Kina,Japan og Mexico. Alle ved at Usa er de største og stærkeste og de bedste???. Hvis Usa har underskud??, så må det være fordi modparten snyder, har sær fordele eller andet. Det ved en hver. Det er straks værre at indrømme, at man har sovet i timen og Usa må genvinde sin konkurrence evne og kæmpe for sine markeds andele ligesom alle andre. Nu bliver det bare meget svært, Da Japan,Korea,Kina og Tyskland er super dygtige Export Nationer

    Reply

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!