Sell the rumour, buy the news

Vi nærmer os Brexit-afstemningen, og folk sidder klar på tasterne med sved på panden. Vi ser tydelige tegn på øget volatilitet og usikkerhed op til valget med store udsving på de toneangivende indeks. Den hårdest ramte sektor må være banksektoren, hvor kriseramte aktier som Deutsche Bank og Credit Suisse næsten når nye lavpunkter.

Eurostoxx 600 Banks indekset:

graf for eurostoxx 600 banks indekset

Efter min mening er spekulationerne og teorierne om, hvad Brexit kan betyde for UK’s økonomi og det europæiske samarbejde overvurderet, og det er klassisk historik, at irrationaliteten tager over i disse situationer, især nu hvor verden står over for så mange geopolitiske, pengepolitiske og makroøkonomiske kontroverser på én gang. Jeg har i tidligere indlæg nævnt, at jeg mener, at markedet er overophedet og for kunstigt oppustet, og det mener jeg stadig, men jeg fokuserer her på en kortsigtet mulighed for at købe op i det alternativ, der besidder den lavest mulige offeromkostning: Bankindustrien. Bankaktierne har de sidste par år været det sorte får på aktiemarkedet i forbindelse med centralbankernes ukonventionelle metoder og disse påvirkning på bankernes profit, de adskillige retssager der stadig foreligger som følge af de uhæderlige forretningsmetoder, som blevet brugt under finanskrisen og LIBOR-sagen, truslen fra alternative fintech-virksomheder osv. Ved siden af det har alle andre aktier stormet fremad, og adskillige indeks står til at nå nye højdepunkter.

Et traditionelt ordsprog i finansverdenen som lyder “buy the rumour, sell the news” er ofte blevet brugt i forbindelse med store nyheder, som allerede er offentligt tilgængelige og inkorporeret i investorernes bevidsthed. Her har den rette handelsteknik været at købe rygtet og sælge, så snart den reelle nyhed kommer, da best-case scenariet for nyheden ofte allerede er inkorporeret i kursen, og nyheden derfor næsten kun kan skuffe, så kursen falder. I dette tilfælde ser jeg en panik op til Brexit-afstemningen, hvor man kan argumentere for det omvendte scenarie: “Sell the rumour, buy the news”. Det ser ud til, at Brexit-scenariet i større grad bliver priset ind i markedet, som vi nærmer os afstemningen, selvom sandsynlighederne stadig ser ud til at ligge i remains favør, og det virker som et klassisk eksempel på en af de irrationaliteter, som kan fremkomme i Daniel Kahnemans “prospect theory”, der agerer som et plausibelt eksempel på, at markedet ikke er effektivt. Hvis det bliver Brexit, er den største skade på finansmarkederne allerede sket. Hvis det bliver remain, ser det kun gunstigt ud.

Der hvor jeg ser størst mulighed for at komme ind til underkurs er i den ramte aktie; Deutsche Bank, som i den grad har været i vælten i forbindelse med spekulationer om deres evne til at imødekomme inflationen i de regulatoriske kapitalkrav frem mod 2019 samt stadigt kommende retssager og enorme omkostninger med hensyn til deres større omstrukturering. Spekulationerne om at Deutsche måske skal tage fat i deres udstedte “coco-bonds” og konvertere dem til aktiekapital som led i finansieringen af ovenstående problemer, har bragt aktiekursen helt ned til 0,29 af den bogførte værdi. Det er den laveste P/B af de G-SIB’er (Global Systematically Important Banks), der efter finanskrisen blev defineret af Financial Stability Board i forbindelse med Baselkomitéens udarbejdelse af Basel III CRD-IV.

Hvis vi ser tegn på ydeligere panik imorgen med høj salgsvolumen (30-40 millioner for Deutsche Bank), ser jeg en lav-risikabel mulighed for at komme billigt ind i Deutsche og være med i kampen om deres udredning samt dele ejerskab med en af verdens systematisk vigtigste banker.

Deutsche Bank:

graf for deusche bank aktie

Hvad synes du? Smid en kommentar her. Det skader ikke!