USA’s præsidentvalg og frihandlen

Retorikken om USA’s situation i forhold til verdens samhandel har taget en stor del af debatten og præsidentkandidaternes standpunkter det sidste stykke tid af valgkampen i USA. Donald Trump truer med at smække en 45% afgift på import fra Kina og få de amerikanske virksomheder til at trække deres forretning tilbage til landet. Bernie Sanders taler stolt om sin modstand mod alle former for handelsaftaler, både fortidige og fremtidige. Og Hillary Clinton, der før støttede Den Transatlantiske Frihandelsaftale (TTIP), er nu imod den.

USA begyndte i 1980’erne gradvist at åbne op for verdenshandlen, og det gik for alvor stærkt, da Bill Clinton underskrev the North American Free-Trade Agreement (NAFTA) med Mexico og Canada. Siden da er importen fra Mexico fordoblet fem gange og eksporten til Mexico 3,5 gange, hvilket medførte et underskud på betalingsbalancen på 23 mia. dollars. Fortsæt med at læse

Draghis dilemma på torsdag

Hvornår svinder håbet mon op for Den Europæiske Centralbank? Er eksperimentet med negative renter i Eurozonen måske blevet for meget? Lige nu ser det ud til, at finansmarkederne er overbeviste om, at centralbanken igen vil komme med lempelser på torsdag i håb om at redde markedet og måske igen skyde det mod nye højder med sine pengeprintende bazooka. Alt dette som følge af, at deflationen igen for nyligt viste sit djævelske ansigt med en deflation på -0,2%. Fortsæt med at læse

Afstemningen om retsforbeholdet d. 3. december

I 2000 havde Danmark en folkeafstemning om Euroforbeholdet, som endte med et nej. D. 3. december afholdes endnu en afstemning om et EU-forbehold, denne gang retsforholdet og samarbejdet med det europæiske politisamarbejde, Europol. Danskerne er igennem de seneste uger blevet bombarderet med ja- og nej-argumenter fra diverse politikkere, eksperter og andre kyndige. Det har været og er en heftig debat, og vi træder nu ind i slutspurten inden afstemningen. Skal Danmark stemme ja eller nej?

Fortsæt med at læse

Grønne afgifter skal finansiere grønne initiativer – Situationen om Apple i Viborg

Her til morges læste jeg i Børsen om den knude, der lige nu ligger og forværrer situationen for Apples tilstedeværelse i Viborg og den lovede gratis overskudsvarme til Viborgs beboere. For det første ligger det store problem i, at den meget begejstrende løsning med gratis overskudsvarme fra Apples datacenter sandsynligvis vil koste viborgenserne i omegnen af 250 millioner kroner i form af investeringer, der ligger på linje med et helt nyt fjernvarmeanlæg. Grunden til dette er, at Apple for nyligt på et møde i Viborg fremviste, at de kun kunne levere lunkent vand på 25 grader, hvor det så er op til Viborg selv at varme dette yderligere op til normen på omkring 55 grader. Ifølge Børsens oplysninger skal der dertil lægges, at op mod 5000 hjem i Viborg skal have en ny varmeveksler. Det var da lidt sent at finde ud af. Fortsæt med at læse